Rhodesian Ridgebacks

Hvalpekuld November 2019

Vi har fået hvalpe

Alle hvalpe har fundet et hjem

Karlo og Maggie har fået det første kuld , 8 hvalpe med 3 tæver og 5 hanner. To har fuld ridge og en har en lille antydning af en ridge. Da karlo har vildt farve har de fleste af dem fået samme vildt farve og ender med at få de dybe gule “Ulve øjne” som både mor og far har.

Maggie

Karlo

De vordende forældre

Vores hunde er hengivne, rolige familiehunde som lever med os som en del af familien.

Vi er de heldige ejere af tre RR – en han og to tæver, de er ikke stambogsført og er ikke med i dansk kennelklub. Og hvorfor så ikke det…vi kan godt lide at en RR har lidt størrelse på. Derfor har vi udvalgt vores hunde, som er i den høje ende af skalaen hvad angår højde og drøjde. Vi har dog primært fokus på det loyale og rolige sind, det majestætiske udtryk samt den påviselige intelligens, hos forældrene inden vi avler videre. Lige som vi har når vi avler heste.

Alle vores hunde lever sammen med os og følger os i vores hverdag. De er en del af familien, med både børn og andre husdyr.

Hvalpenes opvækst

Hvalpene er opfostret i vores køkken så på trods af larm og meget oprydning bliver de socialiseret med mennesker og katte. Senere vil de blive introduceret til heste som skal hjælpe dem med ikke at være nervøse overfor større dyr eller ting. Hvalpene vender sig til larm fra børn, køkkenapparater, støvsuger således at de er præget af hjemmets lyde og i fremtiden kan slappe af indenfor.

Selv om det er koldt er de stadig ude hverdag og få luft

Alle hvalpe er vaccineret og chippet inden de bliver hentet af deres nye ejer. Vi sælger gerne senere end de 8 uger, da mange hvalpe slet ikke er klar til at blive taget væk fra søskende og mor efter 8 uger. Lad os tage en snak om timingen, og evt. andre nuværende eller tidligere hunde i jeres familie. På den måde kan vi sammen hjælpe hvalpen til en blid overgang til dens nye familie.

Til info

Vi forbeholder os retten til at afvise købere der endnu ikke er klar til en RR. På trods af dens rolige sind og gode familie egenskaber, er det ikke en begynder hund og den har samtidig brug for meget motion. Til gengæld hvis du har tid til at bruge de nødvendig kræfter i starten kan du få helt igennem fantastisk hund og familiemedlem.

Billeder af hvalpene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *