Hvorfor Lusitano?

Stutteri Assentorplund blev etableret i 2017 grundet en forkærlighed for hesteracen Lusitano. Lusitanoen, som stammer fra Portugal, har en fortid som Krigshest og blev og er stadig benyttet som tyrefægterhest i Portugisisk tyrefægtning, den dag idag. Racen har en uovertruffen naturlig samlingsgrad der gør den eftertragtet til øvelserne i de høje dressurklasser, Working Equitation og Klassisk Akademisk Ridekunst. Udover dens stolte og stærke oprindelse, hvad er det så, der har gjort, at vi er faldet for netop denne hesterace?

Selvom det er længe siden at mennesket brugte heste i krig, eksisterer mange af de egenskaber, som gjorde Lusitanoen til en yndet krigshest i kavalerier gennem tiden, stadig i Lusitanoen. Egenskaber som ‘modig’ og ‘rolig’ er de mest almindelige beskrivelser af en Lusitanoens sind, sammen med intelligens, styrke og arbejdsvillighed. Dette, da den hurtigere end de fleste andre hesteracer lærer, at anvende af sin tænkende del af hjernen frem for den reaktive del af hjernen (flugt).

Faktisk stammer det, at den bruger sin tænkende del af hjernen hurtigere, fra den måde den danner bånd med sin rytter på. Den knytter ikke bånd til hvem som helst, men har du først vundet dens tillid og den har accepteret dig som leder, stoler den på dig og vil gå gennem ild og vand for dig. Det betyder, at du nemmere kan lære den at stå stille og bevare roen, selvom der er larm og bevægende genstande omkring jer, da den stoler mere eller mindre blindt på, at du som leder passer på jer og at det er mere sikkert at være tæt på dig. Det er en uhyre lærenem og intelligent race, der knytter sig meget til sin ejer. Man har et særligt bånd for livet.

Derfor fandt portugiserne også ud af at den er særdeles god som tyrefægterhest. Portugisisk tyrefægtninger er en del anderledes end den spanske og man benytter hesten i hele showet (og dræber ikke tyren). Lusitanoen bliver avlet og trænet til hurtigt at kunne dreje elegant rundt om sig selv, lave hurtige sidebevægelser, have en naturlig arbejdsglæde, være stærk og kunne undgå udfald fra tyren, men samtidig ikke frygte tyren eller larmen i arenaen.

Trods Lusitanoens størrelse og bredde bevæger den sig med ynde, elegance og lethed i sine bevægelser og med et rygsving der gør racen yderst ridelig og komfortabel i alle gangarter.

Hvis man så tænker over egenskaberne for den perfekte dressurhest, så er man ikke langt fra overstående egenskaber. Hvilket også viser sig i resultaterne i dressurverdenen, hvor Lusitanoen stille og roligt bliver mere og mere synlig, med efterhånden ret sigende og flotte resultater.


Se vores heste her